Dagen med børnene
Børnene kommer inden kl. 9.00, hvor vi spiser formiddagsmad sammen. Efter behov tilbydes det enkelte barn morgenmad.
Som udgangspunkt er der ikke to dage der er ens - jeg bestræber mig på at komme ud af huset et par gange om ugen, bl.a. på besøg ved kollegaer, leg i Hjallese kirke, zoo-tur, skoven, legepladser, Den Fynske Landsby og andre spændende ting.
Når vi er hjemme leger børnene ude eller inde. Fra april til oktober foregår det meste af dagen udendørs - hvor der vil være plads til "fri leg", som jeg også synes er rigtig vigtigt
for børnene. Når vi er ude foregår spisningen oftest under åben himmel eller på min overdækkede terrasse.
Alt dette er selvfølgelig med forbehold, da jeg vil give tid til at nye børn får en ordentlig opstart. Der kan også være børn der indimellem har brug for at vi bliver i de hjemlige og rolige rammer, derfor vil dagene blive tilpasset efter børnenes behov.